Kollektion: Studio Feder

STUDIO FEDER

Studio Feder blev skabt i 2018 af Sascha Feder med en ambition om at opbygge en bæredygtig virksomhed hvor DNA’et, helt naturligt, er æstetisk design. Studio Feder er en spejling af Saschas personlige stil, der er enkel og ren i et blødt og afstemt farveunivers, sammen med det uundværlige øje for kvalitet i design og valg af lækre tekstiler.

Kollektionerne omfatter tekstiler til hjemmet, som sengetøj, pudebetræk og viskestykker, og en mindre kollektion af tøj til voksne og børn. Studio Feder blev GOTS certificeret i 2019 og det betyder, at alle bomuldsprodukter er økologiske og produceret med stor social ansvarlighed og mindst mulig belastning for miljøet.

Missionen er at gøre det tilgængeligt for flere at vælge bæredygtigt design, og på den måde influere til at købe mere kvalitetsstærke produkter, som kan bruges længe eller ligefrem gives videre. Sideløbende har vi en daglig passion for altid at forbedre os, så vores aftryk på kloden bliver positivt og ikke skadeligt på nogen måde.